Smykkepleje
Smykkepleje
Sistie smykker er lavet i ægte nikkelfri sterling sølv, og skal behandles med omtanke.
Forgyldte smykker er lavet af sterling sølv, belagt med 18 karat guld. Forgyldningen vil blive slidt over tid.
Opbevar dine smykker i hver sin plasticpose som medsendes ved alle bestillinger, for at undgå at smykkerne ridser hinanden.
Undgå at dine smykker oxiderer ved at lægge dem i en lufttæt pose. De bør ikke hænge ubeskyttet på eksempelvis et smykkestativ. Og det er vigtigt at de er tørre når de lægges i en pose.
Tag altid dine smykker af ved håndvask, bad, svømning, sport og rengøringsarbejde. Sov ikke med smykkerne på og sørg for at spraye hårlak og påføre cremer inden du tager dine smykker på.
Sterling sølv (925), forgyldt sterling sølv og rhodineret sterling sølv er alle metaller, som skal rengøres for at forblive smukke.
Sådan gør du smykkerne rene!
Sterling sølv (925), forgyldt sterling sølv og rhodineret sterling sølv er alle metaller, som skal rengøres for at forblive smukke.
Sterling sølv
Puds dit sterling sølv smykke med en blød klud eller læg smykket i sæbevand og lad smykket tørre fuldstændig, inden du tager smykket på igen eller lægger det i en lufttæt pose. Er dit sølvsmykke oxideret, kan du afhjælpe dette ved at bruge silver dip, som kan købes i dagligvarebutikker og hos guldsmede.
Ligesom tøj og sko, bliver smykker let beskidte af snavs og støv. Her kan du tage en blød tandbørste og rense smykkerne forsigtigt. (Ankelkæder bliver særlig beskidte af støv fra vejen)
Forgyldt sterling sølv
Forgyldt sterling sølv er guldbelagt sølv med 18 karat guld. Rengør forgyldt sølv med en tør blød klud og brug silver dip til at fjerne oxidering fra smykket.
Rhodineret sterling sølv
Rhodinering er en belægning på sterling sølv, som gradvist vil blive slidt af og miste sit rhodinerede look. Dette kan ikke undgås. Du kan rengøre rhodineret sterling sølv med en tør blød klud og silver dip.
Mulige spørgsmål:
Mine smykker får pletter!
Sistie smykker er lavet af sterling sølv 925. Sølv oxidere helt naturligt ved kontakt med luft. Derfor er det vigtigt, at du opbevarer dine smykker i de små lufttætte poser, som du får med ved levering. Har de fået 'pletter' mærker fra oxidering, kan du afhjælpe dette ved at bruge silver dip, som kan købes i dagligvarerbutikker og hos guldsmede.
Følg anvisningen på emballagen.
Låsene på ørestikkerne er løse!
Løse låse på ørestikkere kan nænsomt klemmes forsigtigt sammen. Hold på begge sider og klemme ind mod midten.
Stenen/perlerne er ikke ens eller har pletter!
Sistie smykker er hovedsagelig lavet af ægte materialer, dvs. at perler er ægte ferskvandsperler og sten er ægte halvædelsten. Disse vil være forskellig i form og farve fra naturens side.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kundeservice på 48261650/hello@sistie.com hvis du har spørgsmål.