Mia Emilie

@miaemiliepersson

Da jeg fik muligheden for at designe min egen smykkekollektion, vidste jeg at jeg ville bruge organiske former uden lige eller symmetriske linjer, for at give et udtryk for det "uperfekte". Alting skal ikke være ens og symmetrisk. Hvis man kigger en ekstra gang på smykkerne kan man også se, at overfladen på de to sten ikke er ens. De er forskellige i farven og de skal ikke ligne hinanden, de er og skal være forskellige. 

Følg Mia på Instagram og TikTok

Alting behøver ikke være perfekt

Budskabet og tankerne bag smykkerne er at man skal huske, at alting ikke altid behøver at være helt "perfekt".  For mig er den organiske "uperfekte" form et symbol på, at man ikke altid behøver at være perfektionistisk. Det er okay ikke at være og ikke at lave alting til perfektion altid. Selvom det at være perfektionistisk for mange er en udelukkende positiv ting, tror jeg også at det er netop den perfektionisme som gør at mange unge piger, aldrig er tilfredse med dem selv og bare bliver ved med at stræbe efter deres eget billede af at være perfekt. Jeg tror man skal lære at finde det positive både ved ens stærke og svage sider. Man kan ikke være den bedste til alt, og alle er ikke lige gode til det hele.

Farver skaber glæde

Udover den organiske form, var det også vigtigt for mig at smykkerne skulle have farver. Jeg er vild med farver, og for mig er farver noget der skaber glæder. Og derfor skulle der selvfølgelig også være farvede sten på mine smykker. Smykkerne skulle passe til både dem der i forvejen klæder sig farverigt og dem som ikke gør. De farvede detaljer på smykkerne er en god mulighed for at omgive sig med lidt ekstra farver til hverdag, som en lille farvet prik over i'et til ens outfit. 

"Man kan ikke være den bedste til alt, og alle er ikke lige gode til det hele"

Dermed ikke sagt at man skal springe over hvor gærdet er lavest eller være tilfreds med ikke at gøre sit bedste, men at man skal lære at prioritere, så man kan være "perfektionistisk" og bruge sin energi på noget man bevidst vælger. Det kan enten være det man gerne vil lære eller bliver bedre til, eller det man brænder for og som virkelig betyder noget for en