Ansvarlig for kundeservice og ordrehåndtering

Ønsker du at have ansvar for vores interne administrative team?


Vi søger en fuldtids kundeservicemedarbejder, der kan tage ansvar for kundeservice og ordrehåndteringen.
Vores værdier og mål er, at være vores kunders foretrukne samarbejdspartner, have de gladeste medarbejdere og skabe glæde og begejstring hos kvinder, der vælger at købe Sistie/Izabel Camille.


Sistie og Izabel Camille er kendte og veletablerede smykke- og accessories brands på det danske og norske marked. En spændende virksomhed med store vækstambitioner både i Danmark og på eksportmarkeder.


Opgaver
• Plukning og pakning af ordrer til forsendelse til engroskunder og webkunder
• Kundeservice primært via telefonen
• Fragthåndtering samt oprettelse af forsendelser til DK og udland
• Ansvar for vores interne kundeservicefunktion
• Fakturering og håndtering af ordrer i økonomisystem samt diverse it-systemer til ordrehåndtering
(vi arbejder med Trade
og Webshipper)
• Bestilling og modtagelses af varer samt kvalitetssikring
• Diverse indkøb og administrative ad hoc-opgaver


Profil:
• Du har stor erfaring fra lign. administrative jobs
• Du er vant til at plukke og pakke ordrer til forsendelse
• Flair for at sætte dig ind i nye IT-systemer
• Du er vant til at tage ansvar og have overblik over mange administrative funktioner
• Du er vant til at planlægge og strukturere din arbejdsdag
• Du trives bedst med ’styr på processerne’ og mange bolde i luften i en travl hverdag
• Kundeservice og tilfredse kunder, er en selvfølgelighed for dig
• Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Tysk og norsk er en fordel


Det er vores ambition, at både vores private kunder og forhandlere skal opleve den bedste kundeservice, via telefonen, behandling af ordrer og reklamationer gennem den daglige kontakt med Sistie/Izabel Camille.


Du vil indgå i tæt samarbejde med vores anden kundeservicemedarbejder og vores salgsteam.


Hvis ovenstående er det job du vil være glad for at stå op til om morgenen, vil vi se frem til at modtage en ansøgning sammen med dit CV. Begge sendes til Birgitte Milling – på mail bm@izabelcamille.com


Tiltrædelse snarest og løbende ansøgningsfrist